Læs også
Hertuginde Sarah opereret for kræft: Her er hele den officielle udmelding
Sarah Ferguson, hertuginde af York, har været på operationsbordet.
For nylig blev hun nemlig ifølge en talsperson diagnosticeret med brystkræft.
Det skete efter en rutinemæssig mammografiscanning. Det skriver mediet Hello!
- Hun blev rådet til at gennemgå en operation, hvilket har været vellykket. Hertuginden modtager den bedste medicinske behandling, og hendes læger har fortalt, at prognoserne ser gode ud. Hun er i bedring og bruger tid med familien, har talspersonen udtalt til Hello!
Det forventes at Sarah Ferguson kommer til at tale om kræftdiagnosen i den kommende episode af sin podcast ”Tea Talk”, som efter sigende skulle være optaget dagen inden hun tog på hospitalet.