For 25 år siden sagde Sarah Jessica Parker ja til Sex and the City: Én ting har hun altid nægtet at gøre i serien
Da Sarah Jessica Parker for 25 år siden sagde ja til rollen som Carrie Bradshaw i ”Sex and the City”, vidste hun ikke, at det ville forvandle sig til en af de mest populære tv-serier i fremtiden.
Dog blev serien til en kæmpe succes, der også forvandlede sig til to film og endnu en tv-serie, "And just like that".
Men faktisk var det ikke en let beslutning at takke ja til den ikoniske rolle.
For ”Sex and the City” er kendt som en serie, der skubbede til grænser for, hvad man kan vise på tv, og det var noget, der bekymrede stjernen en smule.
Den i dag 58-årige skuespillerinde fortæller i et interview med Howard Stern, at hun i slutningen af 90'erne havde nogle forbehold, inden hun skrev under på kontrakten.
Sarah Jessica Parker var nemlig bekymret for, at hun på et tidspunkt skulle være nøgen på tv-skærmen, og det var ikke noget, hun havde lyst til.
- Jeg har bare aldrig har følt mig tryg ved at udstille mig selv på den måde. Jeg har ingen fordomme om andre, der gør det, så det var ikke en moralsk ting. Jeg var genert, fortæller hun.
Derfor lavede hun en aftale med seriens skaber, Darren Star, der forsikrede hende om, at hun ikke behøvede at lave nøgenscener, hvis hun ikke havde lyst.