17. jun. 2024
Af Caroline Andersen

Ikke sket siden 1980: Andreas Christensen slår særlig EM-rekord

Andreas Christensen
Andreas Christensen
Foto: Ritzau/Scanpix
Landsholdsspilleren Andreas Christensen slog i går en EM-rekord, som han kan være særlig stolt af.

Andreas Christensen var ikke til at skyde igennem, da Danmark i går mødte Slovenien i en spændende EM-kamp.

Fodboldspilleren, der primært spiller midterforsvar, slog nemlig en helt særlig EM-rekord, da han var på banen.

Det afslører herrelandsholdet på deres Instagram, hvor de hylder Andreas Christensen, der kan bryste sig af den flotte rekord.

– Andreas Christensen ramte en dansk spiller på alle 89 afleveringer og sluttede derfor kampen med en afleveringsprocent på 100. Det er ny rekord i EM-regi (siden 1980) 👏🏼, skriver herrelandsholdet på deres Instagram.

Rekorden er ikke det eneste, som Andreas Christensen kan fejre for tiden.

For to uger siden blev han gift med kæresten Katrine Fogt efter et års forlovelse.

Læs mere om: