Huxi Bach: Her er hans private kærlighed
Gennem mange år har Huxi Bach været en kendt radio- og tv-vært, ligesom han også har optrådt med flere af sine egne show, og lige for tiden er han aktuel med ”Huxi og konspirationsteorierne” på TV 2.
Der har med andre ord været fart på karrieren gennem mange år, men Huxi Bach har heller aldrig lagt skjul på, at han drømte om at blive far – og gerne inden han blev 40.
Far til tvillinger
Den drøm gik næsten i opfyldelse, for få uger efter sin runde fødselsdag blev han i april 2018 far til tvillinger.
Han og hustruen Frederikke Halling Hastrup, der blandt andet har arbejdet på P3, fik en datter og en søn, som snart fylder fire år.
Den store kærlighed
Årets forinden, i 2017, viste Huxi Bach kæresten frem for offentligheden for første gang til årets ”Zulu Comedy Galla”, og kort tid efter var de både gift og forældre til to.
- Jeg har kendt hende – eller havde kendt hende – et stykke tid. Jeg syntes, hun så sød ud og havde en fornemmelse af, at det godt kunne være noget, og for nogle måneder siden indså jeg, at jeg nok aldrig ville komme til at støde på hende på gaden. Så jeg skrev til hende. Det værste, der kunne ske, var jo,at hun svarede, at hun ikke var interesseret.
- Det gjorde hun heldigvis ikke. Så vi mødtes, og så var det hele egentlig ret tjubang! sagde Huxi Bach til Alt for Damerne i 2017.
Man kan se mere til Huxi Bach, der i virkeligheden hedder Christian Bækgaard Bach, torsdag aften, når TV 2 sender sidste afsnit af ”Huxi og konspirationsteorierne”.