1. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Husker du Preben Harris fra Juletestamentet? Sådan ser han ud i dag

Preben Harris spiller med i "Juletestamentet" fra 1995. 
Preben Harris spiller med i "Juletestamentet" fra 1995.
Foto: TV 2
Preben Harris, som man for tiden kan se eller gense i "Juletestamentet", er blevet 88, og han har en flot karriere bag sig.

Det er blevet fredag den 1. december og dermed også julekalendertid, men der er også mange, som har tyvstartet.

På både DRTV og TV 2 Play har man nemlig kunnet streame en række gamle og elskede julekalendere lige siden 1. november.

På TV 2 Play har man kunnet streame den stjernespækkede ”Juletestamentet”, som blev sendt første gang i 1995, men som ikke har været sendt på tv siden 1999.

Den handler om de tre brødre Martin, Hubert og Svend, som alle mødes for at høre deres fars testamente, men hurtigt viser det sig, at de kun må få arven, hvis de bliver i træhytten alle tre sammen med deres koner helt frem til den 24. december.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-30/juletestamentet.jpg
I "Juletestamentet" spilles de bærende roller af Sidse Babett Knudsen, Timm Vladimir, Paprika Steen, Morten Hauch Fausbøll, Lotte Andersen, Niels Anders Thorn og Lars Brygmann.
Foto: TV 2

Der sker mange mystiske ting undervejs i julekalenderen, og på et tidspunkt dukker brødrenes far faktisk også op – han er nemlig slet ikke død alligevel.

Far Erik spilles af Preben Harris, og han har opnået meget i sin flotte og lange karriere.

Preben Harris, som i dag er 88 år, blev uddannet tilbage i 1957, og han har haft en lang række både større og mindre roller på film og tv. Blandt andet i ”Stillebækken”, og så er der nok også mange, der husker ham som købmanden, der skulle sælge kondomer til Viktors lillebror i ”Anja og Viktor – Kærlighed ved første hik”.

Desuden har Preben Harris haft en flot karriere på teateret, og han har også været blandt andet teaterchef. I 2022 blev han udnævnt som æresmedlem i Skuespillerforeningen af 1879.

Holger Perforts begravelseDato: 16.5.2023Sted:sankt Thomas kirkeHolger PerfortJournalist:Alexander Borch NielsenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Preben og Bende Harris fotograferet til Holger Perforts begravelse i maj 2023.
Foto: Martin Høien

Privat er den 88-årige skuespiller gift med en kollega, og han og Bende Harris kunne i 2023 fejre deres 62-års bryllupsdag.

Bende Harris, 84, har spillet meget på teateret, men hun er nok især kendt for sin rolle i ”Matador". Her spillede hun Margrethe, der var gift med Oscar, som var lærer Andersens nevø.

Harris-parret har sønnen Kim Harris, der ligeledes er uddannet skuespiller.

Læs mere om: