
Hold da op! Han bliver stadig forfulgt af sit hit for 23 år siden

Du' ikk' som de andre pi'r.
Sådan lød det, da 15-årige Morten Filipsen deltog i MGP i 2002.
I dag laver han musik under kunstnernavnet "In Memoirs", og det er nok meget godt, hvis han ikke vil have, at folk skal komme med et 23 år gammelt sangønske.
Han deltog i MGP i 2002 med sangen "Du' ikk' som de andre pi'r" og smeltede samtidig utrolig mange pigehjerter.
I Go' aften Live fortæller Morten Filipsen, at han i dag ved, at hans største hit ligger bag ham. Han kan aldrig lave en sang, som så mange mennesker vil kunne huske og synge med på.
Som musiker kan det virke trist, at ens storhedstid ligger bag en, men hitmageren har valgt at vende det til noget positivt.
Han er glad for oplevelsen tilbage i 2002, men fortæller dog også, at det var hårdt at blive allemandseje i en alder af 15 år.

Morten Filipsen kom på andenpladsen i MGP i 2002, mens Razz løb med sejren. Mange kan nok også huske hittet "Kickflipper", som han vandt med.
Du kan høre ham fortælle mere herunder.