1. jun. 2024
Af Majken Munk

Højgravid og nyforlovet: Rikke Gøransson viste maven og ringen frem på den røde løber

Rikke Gøransson
Rikke Gøransson
Foto: Mikael Rieck
Til premieren på den nye sæson af ”Paradise Hotel” viste vært Rikke Gøransson sin højgravide mave frem, da hun dukkede op med sin forlovede.

Det var tilbage i februar, at tv-vært Rikke Gøransson kunne afsløre, at hun venter sig.

Hun har generelt holdt meget tæt om graviditeten, men kunne for nylig afsløre, at hende og den vordende far Bruno regner med, at den lille skal hedde Rio.

Tv-værten har gjort meget ud af ikke at røbe barnets køn.

For nylig kunne så igen dele en stor, lykkelig nyhed.

Under en tur til Mexico, hvor den seneste sæson af ”Paradise Hotel” er blevet optaget, gik hendes bedre halvdel Bruno på knæ.

Tv-værten sagde naturligvis ja.

Da der torsdag var premiere på den nye sæson af Viaplay-programmet kunne de nyforlovede vise deres kærlighed frem på den røde løber.

Rikke Gøransson var i selskab med sin partner Bruno, og kærligheden mellem det nyforlovede par var ikke til at tage fejl af.

Rikke Gøransson og Bruno
Foto: Lars H. Laursen

Tv-værten kunne også vise den fine forlovelsesring frem for første gang.

Noget, der også stjal en del opmærksomhed, var Rikke Gøranssons gravide mave.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-31/_LL29683_preview.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Hun havde en rød tætsiddende og asymmetrisk kjole på med slidser i siden og et par smarte sommersandaler til.

Rikke Gøransson har ikke afsløret noget offentligt om, hvornår hun har termin.

Læs mere om: