Her er Mille Lehfeldts kendte svigerforældre
Skuespiller Mille Lehfeldt er kendt fra en række film og tv-serier som ”Lærkevej” og ”Carmen Curlers”, og interessen for skuespil deler hun med flere andre i familien.
Hun er datter af skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Stig Hoffmeyer, ligesom også hendes mand, Sophus Windeløv Kirkeby, også er uddannet skuespiller.
Det bliver i familien
Som efternavnene antyder, har han ligesom hustruen Mille Lehfeldt, 43, et par kendte forældre.
43-årige Sophus Windeløv Kirkeby er nemlig søn af Vibeke Windeløv, der blandt andet er filmproducent og tidligere chef for Betty Nansen Teatret.
Hans far er Per Kirkeby, der blandt andet var kendt som kunstmaler, forfatter, filmmager og billedhugger – han døde i 2018.
Mille Lehfeldt og Sophus Windeløv Kirkeby har kendt hinanden siden barnsben, fordi deres forældre kendte hinanden. Derudover gik de også i parallelklasse sammen. Gennem mange år var de bare venner, men forholdet udviklede sig, og i 2008 blev de gift.
Parret er forældre til Ferdinand på seks år og Osvald på 4 år.