Her er de! Cecilie Stenspil og Troels Lyby deler overraskende billede fra bryllupsrejsen
Cecilie Stenspil og Troels Lyby, der i dag kan fejre én uge som ægtefolk, er taget på bryllupsrejse til Paris.
Det afslører de i et par hyggelige videoklip på Troels Lybys instagramprofil.
Undervejs på ferien i Byernes By har de to nygifte også haft et punkt på programmet, som måske er lidt atypisk i bryllupsrejseregi - de har været på Stade de France fredag aften og bakke op om det danske landshold, der skulle møde de forsvarende verdensmestre og Nations League-vindere Frankrig i netop en Nations League-kamp.
På to klip fra Troels Lybys instagramprofil kan man se de nygifte bevæge sig ind på Stade de France, og i en story på Cecilie Stenspils instagramprofil har man kunnet se et smukt vue ud over det det imponerende nationalstadion, hvor stemningen var høj på denne smukke sommeraften i Paris.
Noget tyder på, det har hjulpet at have nogle ekstra danskere på lægterne fredag aften, for Kasper Hjulmands dreamteam slog helt fænomenalt franskmændene 2-1, og det er ifølge TV 2 første gang i tyve år, det er blevet til dansk sejr over Frankrig.