Gravid Wozniacki viser sin fine mave: Kom så Danmark!
Der er meget at tænke på i denne tid for Caroline Wozniacki, som er højgravid og skal føde i næste måned.
Ved en stor begivenhed i København tirsdag aften blev de 26 fodboldspillere, der skal med til EM-slutrunden for Danmark præsenteret, og Caroline Wozniacki dukkede pludselig op midt i præsentationsvideoen.
Caroline Wozniacki dukkede pludselig op
Wozniacki dukker uanmeldt op i videoen, og hun viser sin fine babybule på maven frem i forbindelse med, at hun i gruset på en tennisbane har skrevet navnet ”Højbjerg”.
På denne skønne måde fortæller Caroline, at midtbanespilleren Pierre Emilie-Højbjerg, der tjener sine millioner i den engelske klub Tottenham Hotspur, er udtaget til Danmarks herrelandshold, der skal spille om europamesterskabet fra den 12. juni.
Støtter Danmarks fodbolddrenge
Caroline sørger også lige for at råbe et ”kom så Danmark!” som afslutning på sin medvirken i præsentationsvideoen, der også byder på stjerne-optræden af Rasmus Seebach og Melvin Kakooza.
Du kan se Caroline Wozniacki i videoen fra Dansk Boldspil Union lige her.
Venter en pige
Den tidligere tennisstjerne Caroline Wozniacki, 30 år, skal meget snart være mor for første gang.
Hun og manden David Lee venter en lille pige.
Ikke lang tid tilbage
Caroline Wozniacki offentliggjorde graviditeten i februar, og her understregede hun og hendes mand, at de ikke kan vente med at møde deres pige til juni.
Nu er der ikke meget tid tilbage, før to er blevet til tre hjemme hos Caroline og David, der mødte hinanden for første gang i 2015.
Parret blev gift ved et stort bryllup i Italien i 2019.