8. mar. 2020
Af Trine Larsen

Glad nyhed: Vild med dans-stjerne skal giftes

Karina Frimodt
Foto: Jeppe Michael Jensen
Vild med dans-stjernen Karina Frimodt,41, har så forrygende travlt, at der ikke har været tid til at finde en dato for bryllup med sin udkårne, Kasper Lentz, efter at parret blev forlovet i sommer på Mallorca.

Efter at være blevet forlovet under ferien til Mallorca i sommer, har Vild med Dans-stjernen Karina Frimodt og hendes forlovede, Kasper Lentz nu fundet en ledig dato til bryllup.

Det bliver lørdag 3. juli 2021, og det betyder, at parret har mere end et år til at få alle detaljer på plads. Finde stedet, de skal holde brylluppet, og kjolen, som den smukke danser skal bære. En kjole, der jo helst på den store dag, skal overgå de mange smukke kjoler, hun har båret igennem de syv sæsoner, Karina Frimodt har danset med i det populære tv-program.

https://imgix.billedbladet.dk/karina_og_kasper.jpg
Foto: Mikael Rieck

Selvom der er mere end et år til brylluppet, så glæder Karina Frimodt sig, og det er der sikkert andre familiemedlemmer, der også gør. Sammen med sin kommende mand, Kasper, har Karina Frimodt sønnen James Bille,5, og fra et tidligere forhold, datteren Mathilde,12, der helt sikkert bliver en vigtig del af den store dag.

Karina Frimodt, der også ejer og driver en danseskole i Holte, har for nylig afsløret, at Vild med Dans den kommende sæson bliver uden hende. Karina er en efterspurgt danser, også på teateret og når Vild med Dans begynder i tv, er Frimodt aktuel i musicalen "Dirty Dancing" som har premiere 10.september - med vennen, og gudfaderen til sønnen James Bille, Silas Holst i hovedrollen sammen med Mathilde Norholt.

Læs mere om: