29. okt. 2024
Af Caroline Andersen

Ghita Nørby reagerer på Ulf Pilgaards død: Jeg vil sørge over ham

Ghita Nørby og Ulf Pilgaard.
Ghita Nørby og Ulf Pilgaard.
Foto: Martin Høien og Gregers Overvad
Ghita Nørby har arbejdet sammen med Ulf Pilgaard gennem flere år - nu har hun sendt en sidste hilsen til sin mangeårige ven og kollega.

Ulf Pilgaards død er kommet som et stort chok for alle - og det er også kommet som et stort chok for Ulf Pilgaards mangeårige ven og kollega, Ghita Nørby.

SE&HØR har fanget Ghita Nørby på telefonen efter det kom frem, at Ulf Pilgaard er gået bort.

- Det er meget trist, lyder det fra Ghita Nørby, da SE&HØR fanger hende på telefonen.

Ghita Nørby vil mindes de fantastiske øjeblikke, som hun har delt med Ulf Pilgaard.

- Jeg vil sørge over ham og takke ham for alt det sjove og vidunderlige, han har givet til Danmark, afslutter Ghita Nørby til SE&HØR.

Ulf Pilgaard efterlader sig efterlader sig sønnen Christian, svigerdatteren Merete og to børnebørn.

Revystjernen blev 83 år gammel.

Læs mere om: