19. mar. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Genkendte du Lisbet Dahls barnebarn Caroline? Her har du set hende før

Lisbet Dahl
Lisbet Dahl
Foto: Gregers Overvad
Søndag aften sendte TV 2 Charlie den nye dokumentar "Lisbet Dahl: Tag mig, som jeg er", og her medvirkede blandt andre hendes kendte barnebarn.

Lisbet Dahl har en lang og flot karriere bag sig, og søndag aften kunne man få et indblik i revydronningens liv.

Her sendte TV 2 Charlie nemlig den nye dokumentar, ”Lisbet Dahl: Tag mig, som jeg er”.

Her fortæller Lisbet Dahl om både sit privatliv og arbejdsliv, og undervejs fortæller både venner, familie og kollegaer om den 76-årige skuespiller.

Én af dem er hendes barnebarn Caroline Dahl.

- De bedste minder med hende er noget så simpelt, som at mig og Gustav ligger i sengen om aftenen, og der bliver sat en gammel dansk film på, og hun kommer med dynerne, der har ligget over radiatoren, og lægger over os. Det var den største tryghed, man nogensinde kunne føle, fortæller Caroline Dahl i dokumentaren om sin barndom, hvor hun var meget sammen med sin jævnaldrende onkel, Gustav Wolter, som er Lisbet Dahls yngste søn.

Lisbet Dahl med sønnen Gustav (t.v.) og børnebørne Christian og Caroline i 2002.
Lisbet Dahl med sønnen Gustav (t.v.) og børnebørne Christian og Caroline i 2002.
Foto: Ulla Aue

Der er formentlig mange, der genkender Caroline Dahl, for ligesom sin kendte mormor har hun også arbejdet som skuespiller.

Hun var nemlig med i DR-serien ”Sommer”, der fik premiere i 2008. Her spillede Caroline Dahl rollen som den lidt vilde teenager Lotte, der var veninde med Lærke, som var en del af familien Sommer. Lisbet Dahl var i øvrigt også med i DR-serien, hvor hun spillede Sofia Sommer, der var gift med den Alzheimers-ramte læge Christian Sommer, der blev spillet af Jesper Langberg.

Cecilie Bøcker Rosling og Caroline Dahl spillede veninder i "Sommer". 
 
Cecilie Bøcker Rosling og Caroline Dahl spillede veninder i "Sommer".
Foto: Thomas Rønn

Caroline Sommer er i dag 33 år, og hun gjorde for godt fem år siden Lisbet Dahl til oldemor, da hun fik sønnen Charlie. Caroline Dahl er datter af Lisbet Dahls ældste datter, Louise.

Lisbet Dahl og Caroline Dahl
Lisbet Dahl og Caroline Dahl
Foto: Krestine Havemann

Læs mere om: