29. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Gæsterne strømmer til: Se alle de kendte til gallapremiere på Familier som vores

Galleri
Thomas Vinterberg står bag den stort anlagte tv-serie "Familier som vores", og søndag eftermiddag strømmede de kendte gæster til gallapremieren i København.

Når den røde løber er rullet ud i den store Imperial-biograf i København, plejer det at være fordi, der er gallapremiere på en ny film.

Sådan er det ikke søndag eftermiddag. Det er derimod en ny tv-serie, der er i centrum.

”Familier som vores” havde verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig tidligere på året, hvor den blev taget flot imod, og nu er det så endelig tid til, at det danske publikum skal se, hvad det er, Thomas Vinterberg har arbejdet på de seneste år.

”Familier som vores” begynder midt i den danske sommer, men alt forandres, idet hele Danmark som følge af den stigende vandstand skal evakueres. Al ejendom bliver på et splitsekund værdiløst, og familier, venner og elskende tvinges i hver sin retning.

Blandt de mange kendte medvirkende er Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen, Amaryllis August, Esben Smed, Magnus Millang, Helene Reingaard Neumann og David Dencik.

Serien består af syv afsnit, og der er premiere søndag den 20. oktober.

Se billederne fra den stjernespækkede gallapremiere i galleriet herover.

Læs mere om: