Forræder-stjerne fik en hjælpende hånd på Egeskov Slot: Melissa reddet af Jesper Høvring
Melissa Bentsen, der sammen med tvillingerne Emil og Mikkel Trier vandt ”Forræder” på TV 2, var i sit es, da hun besøgte Egeskov Slot denne weekend.
Melissa var af sted sammen med en flok friske kendisser til Heartland Festival på Egeskov Slot, og hun var sammen med de andre VIP’er inviteret til et særligt arrangement med Netflix som værter.
Temaet var serien Bridgerton, som Melissa er giga-fan af, og derfor var mange klædt på, så de næsten kunne gå ind i en scene fra den populære tv-serie.
Melissa fik hjælp af Høvring
Melissa så fin ud i kjole fra House of CB, men da hun ankom til Bridgerton-temafesten ved Egeskov Slot, stod hun pludselig med et stort problem inden en fotosession.
Hendes ekstravagante kjole var gået op bagtil, og den kunne ikke lynes op.
Lynlåsen sad simpelthen fast.
Billed-Bladets udsendte journalist og fotograf blev bedt om hjælp, men det var først, da topdesigneren Jesper Høvring kom til med sine magiske hænder, at kjolen efter et par forsøg blev ordnet, så den i sidste øjeblik kom til at sidde perfekt.
Det fik Melissa Bentsen til at smile lidt ekstra, og kort efter blev et truende skybrud symbolsk forvandlet til næsten blå himmel over Heartland Festivalen og Egeskov Slot.