Fire år efter skilsmissen: Sådan har Ibi Støving det med at være single
Der er mange mennesker, der jagter tosomheden, og det at have en partner.
Men for tv-vært Ibi Støving, 48, er det ikke noget, hun higer efter. Hun nyder nemlig tilværelsen som single. Det fortæller hun til SE og HØR.
– Jeg er fuldstændig single og har været det i et stykke tid. Jeg begraver mig i arbejde på den gode måde. Jeg elsker at skrive og elsker at sidde og skrive om natten, afslører Ibi Støving til SE og HØR.
I samme ombæring fortæller Ibi Støving, at hun er begyndt at tænke, at det ikke behøver at være facitlisten at have en partner – hun trives nemlig i at sove alene og have tid til alle de ting, som hun synes er sjovt.
Ibi Støving fortæller også, at det ikke er tilbud, som hun mangler. De mange interesseret mænd må desværre gå slukøret hjem, for Ibi Støving takker nej til de mange tilbud.
Ibi Støving har sønnen Anakin, som hun har sammen med den svenske fodboldspiller Tobias Grahn.