8. mar. 2022
Af Majken Munk

Finn Nørbygaard fylder 70: Sådan fejrer han dagen

Finn Nørbygaard
Finn Nørbygaard
Foto: Martin Høien
Entertaineren Finn Nørbygaard kan den 8. marts 2022 fejre sin runde fødselsdag.

Der er fuld fart på Finn Nørbygaard.

Det er der også, selv om han tirsdag når en alder, hvor de fleste har ladet sig pensionere.

Han fylder nemlig 70 år.

På farten

Tirsdag bliver Finn Nørbygaard 70 år, og det skal da fejres.

Men i første omgang er det en mindre fejring med familien omkring sig, fordi arbejdet venter dagen efter.

- Dagen efter skal jeg til Sydspanien og holde foredrag. Så jeg har ikke lyst til så meget festivitas. Så jeg holder noget for den nærmeste familie et hemmeligt sted. Måske jeg senere holder noget større, fortæller han til Se og Hør.

https://imgix.billedbladet.dk/20210916_jsu4153_iartiklen.jpg
Finn Nørbygaard skal fejre sin runde fødselsdag med Hanne og resten af familien omkring sig.
Foto: Jesper Sunesen

Gang i karrieren

Igennem sine mange årtier i underholdningsbranchen har hans karriere bragt ham mange steder hen.

Han slog igennem sammen med makkeren Jacob Haugaard, og fik siden en folkekær status i Danmark.

Siden 2004 har han praktiseret som psykoterapeut, og det er blandt andet med den baggrund, at han holder massevis af foredrag.

Men en række af hans mange foredrag handler også om al den erfaring han har fra sine mange år i showbusiness.

Læs mere om: