Fed fodboldfest i Parken: Rasmus Seebach jubler over de danske drenge
Kasper Hjulmands fodboldlandshold var onsdag aften på banen til en meget vigtig VM-kvalifikationskamp i Parken mod Skotland.
Rasmus Seebach til VM-brag i Parken
Det var første gang, at Danmarks herrelandshold var i kamp efter sommerens EM-slutrunde, og hele 35.000 fans var i Parken for at bakke spillerne op.
Det væltede lige inden kampstart ind med VIP-gæster til det store VM-brag, og blandt de glade fans var Rasmus Seebach, der nød en aften med bold og hygge.
Ankom på cykel
Rasmus ankom til Parken på cykel og iført rød landsholdstrøje, og han fortalte glad, at alt går godt med familien, men at det dog også er ok med en friaften, mens hans kæreste og to sønner passer privaten.
Jublede over scoringer
Rasmus, der kender flere af spillerne fra fodboldlandsholdet rigtig godt, jublede igennem sammen med de 35.000 andre glade fans, da Danmark allerede i første halvleg med to mål fik ram på skotterne og vandt den vigtige match i overbevisende stil.