Fantastisk nyhed fra Landmand søger kærlighed-parret: Nu er Stine og Niels blevet forældre
Meget er sket, siden Stine og Niels mødte hinanden i forbindelse med optagelserne til ”Landmand søger kærlighed” i 2020.
De blev hurtigt kærester og flyttede sammen, og året efter de mødte hinanden, spurgte Niels, om Stine ville gifte sig med ham.
Brylluppet fandt sted hjemme hos dem selv i maj 2022, og hvad de ikke vidste på det tidspunkt, var, at Stine var gravid.
Det er nu knap ni måneder siden, og parret er netop blevet forældre til en lille datter.
Det afslører den nybagte mor på Instagram, hvor det fremgår, at den lille ny kom til verden søndag 12. februar.
Fødslen tog lang tid, og det endte med akut kejsersnit, men trods omstændighederne har den lille familie det godt, og de glæder sig til at komme hjem fra sygehuset, fremgår det på Instagram.