Esben Dalgaard i nyt projekt: Det sidste punktum er sat
Esben Dalgaard smeder, mens jernet er varmt.
Det er ikke lang tid siden, at vi sidst så Esben Dalgaard på skærmen, da han medvirkede i TV 2-programmet "Shaolin", hvor han var på en indre rejse.
Esben Dalgaard har heller ikke ligget på den lade side, når det kommer til skuespil. I 2023 havde han gang i en håndfuld tv-produktioner, der blandt andet tæller "Dansegarderoben" og "Troldehjertets Hemmelighed".
Men det er ikke det eneste, som Esben Dalgaard har haft travlt med. Han har nemlig også haft gang i skrivepennen. I slutningen af 2023 lagde han sidste hånd på en bog, som han har skrevet i samarbejde med hustruen Charlotte, som handler om hans hårde kræftforløb.
Men det er ikke den eneste bog, som Esben Dalgaard har skrevet. Han har netop lagt sidste hånd på endnu et værk, der er en del af en bogserie.
Det fortæller Esben Dalgaard til Ekstra Bladet, da de møder ham til gallapremieren på Hammarskjöld.
– Jeg har faktisk lige sat det sidste punktum i den sjette bog af en bogserie, jeg har skrevet, om en dreng ved navn Morten Mortensen. Jeg synes, det er ret vildt at sætte et punktum på en sjette bog, siger han til Ekstra Bladet.