21. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Emil Obel vandt Den store bagedyst: Nu skifter han spor

Emil Obel
Emil Obel
Foto: Mikael Rieck
Emil Obel er bedst kendt for at være ualmindelig god til at bage, men nu kaster han sig ud i noget helt andet.

Emil Obel var stadig teenager, da han tilbage i 2018 vandt ”Den store bagedyst”, og siden har han brugt en masse tid på at bage og forfatte flere kagebøger.

Nu har den unge bageentusiast kastet sig over noget andet, for på Instagram afslører tv-stjernen, at han har skiftet spor. Emil Obel er nemlig blevet optaget på Den Danske Scenekunstskole.

Her kan man blandt andet uddanne sig til skuespiller, men det er ikke den retning, som Emil Obel har valgt.

I stedet er bagedyst-stjernen netop gået i gang med en bachelor på linjen realisering, hvor man lærer at arbejde med scene- og rekvisitkonstruktion. Fokus er på at formgive, bygge og arbejde med forskellige materialer.

Når Emil Obel afslutter sin uddannelse i 2026 kan han kalde sig for rekvisitør/scenemester, skriver han.

Af samme årsag kommer der til at blive lidt længere mellem kage-opslagene på hans Instagram, hvor flere end 70.000 følger den kreative dansker.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-21/20181125_lhl9044.jpg
Emil Obel vandt "Den Store Bagedyst" i 2018.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: