Det sker nærmest aldrig! Derfor er denne december helt anderledes for Birthe Kjær
Birthe Kjær er som altid en travl kvinde.
Hendes kalender er som oftest godt fuldt hele året rundt, hvor hun ræser rundt på landevejene og spiller koncerter landet over.
Helt ekstraordinært er denne december noget helt andet.
For Birthe Kjær har for første gang i mange år fri i julemåneden.
- Jeg elsker december med al den julehygge midt i den mørke tid. I år har jeg fri, fortæller hun til BILLED-BLADET og uddyber:
- Jeg skal ikke på jule-tour til gengæld skal jeg lave nytårskoncerter, derfor holder jeg fri i december.
Det betyder selvfølgelig også, at hun derfor får tid til en masse andre ting, der med sikkerhed får julestemningen til at blusse.
- Så nu har jeg tænkt mig, at jeg skal bage småkager og invitere vennerne på julehygge, for nu har jeg overskud til det, fortæller hun.
Når det nye år melder sin ankomst, skal Birthe Kjær igen på landevejen.
- I midten af januar begynder jeg på nytårskoncerter. Jeg skal i første omgang være gæstesolist sammen med SMUK. Det er Slesvigske Musikkorps fra Haderslev. Det er meget i Jylland. Det er de sidste 14 dage i januar, jeg er på turné med dem, fortæller hun.
Og til april skal hun på turné med Rasmus Bjerg rundt omkring i landet.