16. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Dennis Ritter mistede sin elskede hund for en uge siden: Vi har grædt rigtig meget

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Tv-vært Dennis Ritter var til premiere på den nye "Matador"-musical i Falkoner Salen.
Dennis Ritter sagde i sidste uge farvel til sin elskede hund, Cosmo, og nu fortæller TV 2-værten om det ubærlige tab. Se interviewet i videoen herover.

Der var masser af god stemning i Falkonersalen torsdag aften, hvor den røde løber var rullet ud i anledning af premieren på ”MATADOR”-musicalen.

Blandt de mange gæster, der glædede sig til at se den velkendte historie udfolde sig på ny, var Dennis Ritter og hans mand, Morten.

Den seneste uge har været rigtig svær for parret, idet de netop har måttet sige farvel til deres elskede hund.

Det har Dennis Ritter fortalt meget ærligt og rørende om på Instagram, og da BILLED-BLADET mødte TV 2-værten torsdag aften, uddybede han.

- Det er seks dage siden, vi mistede vores første hun, som vi har haft i 15,5 år. Jeg vil ikke lyve om, at det har været forfærdelig svært. Folk, der har haft hund, kan sætte sig ind i, hvad det er for noget. Vi har grædt meget og savnet ham meget, og der er tomt og stille i huset, men det var det rigtige. Vi har de gode minder tilbage, sagde Dennis Ritter.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-16/20180625-bs-_30r1167.jpg
Sorgen over Cosmo fylder stadig meget hos Dennis Ritter. Her ses han med sin elskede hund i 2018.
Foto: Birger Storm

Han og Morten drømmer om på et tidspunkt at få en ny hund, men de har ikke travlt.

- Lige nu savner vi bare vores Cosmo. En ny hund kan aldrig erstatte det tab, så det skal lige have lov at bundfælde sig, fortalte han videre.

Se hele interviewet med Dennis Ritter i videoen herover.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-16/_han0265-1.jpg
Dennis Ritter med sin mand, Morten.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: