31. mar. 2023
Af Caroline Andersen
Denne danske designer står bag Sofie Lindes finalekjole
Sofie Linde overraskede i smuk designerkjole
Sofie Linde strålede her til aften til finalen i "X Factor" i en pink sag.
Det er sidste gang, at Sofie Linde har budt seerne velkommen tilbage til "X Factor".
Til den anledning havde "X Factor"-værten valgt at slutte det sidste show af med et brag. Sofie Linde havde nemlig iført sig en lyserød kjole, der havde et slæb af tyl.
Men det er ikke hvilken som helst designer, der står bag den smukke finalekjole. Det er nemlig designeren Morten Ussing, der står bag kjolen. Morten Ussing har gennem tiden designet kjoler til mange kendisser, blandt andet Sarah Grünewald og Ellen Hillingsø.
Til den lyserøde kjole havde Sofie Linde iført sig et par lyserøde stiletter fra Steve Madden. Tv-værtens smykker er fra den danske guldsmed Cathrine Kleines.