Demi Moore i vildt tøjskifte: Blomstret Armani-kjole blev byttet ud med Balenciaga og diamanter
For tiden løber filmfestivalen i Cannes af stablen.
Det får hvert år en lang række store stjerner til at iføre sig deres flotteste looks og gå på den røde løber.
Sådan var det også, da Demi Moore fredag deltog i premieren på ”Kinds of kindness”.
Her dukkede hun op på den røde løber i en glimtende robe.
Det skriver People.
Demi Moore var i en rød kjole fra Giorgio Armani Privé.
Kjolen udmærkede sig ikke kun med de smukke perler, der var broderet på i blomstermønster, men også for dens atypiske udskæring, der endte i et v.
Til den smukke robe bar skuespilleren et par statement-øreringe fra Chopard.
Senere på dagen stjal den 61-årige skuespiller igen alles blikke.
Det var da hun deltog i Trophee Chopard Ceremony i Cannes, hvor hun skulle uddele en pris til en ung skuespiller, der har fået en lovende begyndelsen på karrieren.
Demi Moore var i en kjole fra luksusmærket Balenciaga.
Man må sige, hun var til at få øje på, i den mørketurkis pallietkjole, der smøg sig om skuespillerens facon.
Om halsen havde hun noget af et smykke.
Halskæden med turmalin og diamant i 18 karat hvidguld er fra kollektionen Haute Joaillerie fra Chopard.
Fælles for begge looks er Demi Moores naturlige frisure med håret hængende løst langs skuldrene.
Demi Moore skal mandag den 20. maj til endnu en premiere, når filmen ”The Substance”, som hun medvirker i, skal vises til filmfestivalen i Cannes.