Wulffmorgenthaler får fornem kogebogs-pris
Det var en stolt Anders Morgenthaler, der i lørdags i Paris modtog prisen for Wulffmorgenthalers kogebog "Far, mor og teenager laver mad". Prisen var for "Bedste Illustrationer" og blev overrakt ved de prestigefyldte Gourmand Awards.
I en pressemeddelelse udtaler Anders Morgenthaler:
- Det var en fantastisk oplevelese. Nu kan vi med rette sige, at vi har lavet verdens bedst illustrerede kogebog.
Lige så begejstret Anders Morgenthaler er for bogen, lige så forundret er han over den menu, der blev serveret ved Award-showet.
- Showet var af en bizar størrelse. det foregik under Louvre-museet, hvor der ligger et shopping center af Fields-lignede karakter. Her mæskede vi os i kolde köttbullar, indtørret foie gras på kuvertflutes, Lingonsylt(tyttebærsyltetøj,red.) og Wasa-knäckebröd. Så sad man til uddelingen af priser for verdens bedste bøger om mad lavning, samtidig med at man spise en middag, der kunne være sponsoreret af IKEA!
Mogenthaler slutter med at pointere:
- Prisen er der selvfølgelig ikke noget i vejen med.