VIDEO: Andrea Elisabeth Rudolph tog babyen med i byen
Et minuts tid før aftenens æresgæst, kronprinsesse Mary, trådte ind foran fotovæggen på Statens Museum for Kunst, hastede en anden af de mange gæster ind ad døren.
Tidligere Vild med dans-vært, Andrea Elisabeth Rudolph, stillede hurtigt op for fotograferne med aftenens absolut yngste gæst - hendes godt to måneder gamle søn.
Han lå trygt og roligt i favnen på hendes forlovede, tidligere håndboldspiller Claus Møller Jakobsen.
- Han er glad, sød og nem og spiser godt, sagde den tjekkede iværksætter, der ikke bare så fantastisk ud, men også trives son nybagt mor.
- Vi er så lykkelige. Jeg har det så godt, lød det.
Kendte kvinder til middag
Udover Andrea Elisabeth Rudolph deltog mange andre kendte og velklædte kvinder, deriblandt Medina, Eva Harlou, Szhirley og skuespiller Birgitte Hjorth Sørensen.
SE MERE: Kendte kvinder om kronprinsesse Marys stil
De sad klar inde i den store sal for at spise en dejlig middag og så efterfølgende aftenens designtalent, branded Tonsure, vinde en præmie på 500.000 kroner og muligheden for at holde et modeshow under Københavns modeuge til januar.
Den lille dreng er parrets første barn sammen.