Undrede du dig også? Derfor har DR valgt at sætte Kender du typen på pause
De seneste tre tirsdage har seerne kunnet læne sig tilbage og gætte med, når Tobias Hansen har inviteret livsstilseksperterne Anne Glad Wagner og Jacob Holst Mouritzen ind i en kendt danskers hjem i DR-programmet "Kender du typen?".
Og sådan har det efterhånden været i mange år.
Men tirsdag aften lurede en slem skuffelse. Der var nemlig intet nyt afsnit af det populære livssilsprogram, selvom den nye sæson blot lige er startet.
"Kender du typen?" holder nemlig en lille pause efter de første tre afsnit af den nye sæson.
Men det er der faktisk en god grund til. Det fortæller redaktionschef i DR Livsstil & Fakta, Eva Kvist, til BILLED-BLADET.
- Vores vært Tobias Hansen arbejdede til VM i Qatar for DR Sporten, og derfor kunne vi ikke optage helt som vi plejer. Derfor er vores forårssæson i to dele, hvor de sidste tre programmer kommer senere på foråret. Vi lover dog, at efterårssæsonen efter sommerferien sendes samlet.
Så der er altså mere "Kender du typen?" i vente, men du må væbne dig med lidt tålmodighed.