Ulrich Thomsen om datteren: Sådan var det at spille sammen
20-årige Alma Ekehed Thomsen går i sin fars fodspor som skuespiller i Viaplays nye krimiserie "Forhøret".
Her spiller det unge stjerneskud datter til Ulrich Thomsens karakter, politimanden Bjørn.
- Jeg synes, Alma er rigtig dygtig, og det var hyggeligt, at vi kunne køre på arbejde sammen om morgenen og hjem sammen om aftenen, fortalte Ulrich Thomsen til premieren på "Forhøret".
En drøm at blive skuespiller
Alma var også glad for at arbejde sammen med sin berømte far.
- Det er første gang, vi spiller sammen, og det var rigtig sjovt. Det er jo min debut, så det var fedt at dele den oplevelse med ham, fortalte Alma med et stort smil og tilføjede:
- Det er en drøm for mig at blive skuespiller, og oplevelsen har bekræftet mig i, at det 100 procent er den vej, jeg gerne vil gå.
"Forhøret" havde premiere på Viaplay den 15. november.