17. feb. 2022
Af Majken Munk

Tina Lund blev gift igen: Derfor fik sønnen tårer i øjnene

Tina Lund
Tina Lund
Foto: Birger Storm
Efter ti års ægteskab valgte Tina Lund og Allan Nielsen at forny deres løfter med børnene Louis og Lilly til stede.

Tina Lund og Allan Nielsen blev første gang gift i 2011.

I august sidste år blev parret så gift igen efter 10 års ægteskab, sådan så deres to børn Louis og Lilly kunne være med.

Oplevelsen var meget stor særligt for Louis på ni år.

Smukke mor

Familien tog til Ibiza for at blive viet igen, og da Tina Lund kom gående i sin smukke brudekjole, tog det pusten fra sønnen Louis.

- Jeg kan næsten ikke beskrive min søns udtryk, da han så mig. Han sagde bare wauw, hvor er du smuk mor. Den måde han kiggede på mig på. Louis fik tårer i øjnene, da jeg sagde noget til Allan til børnene, fortæller hun.

https://imgix.billedbladet.dk/tina_bryllup_2_privat.jpg
Tina Lund og Allan Nielsen er blevet viet igen.
Foto: Privat

Det smukke øjeblik blev fanget af kameraer, og er med i den nyeste sæson af ”Forsidefruer”.

Det lykkedes

Øjeblikket var fuldstændig som Tina Lund havde forestillet sig.

- Det var faktisk lige det, jeg havde set for mig. Det lykkedes på alle måder. Vi fik et glas champagne med børnene, og så var vi ude at fejre det senere kun for voksne, fortæller hun.

Udover Tina Lund og familien overværede et vennepar af familien også vielsen.

Læs mere om: