SE BILLEDET: TV-vært Camilla Ottesens søn konfirmeret
TV 3-værten Camilla Ottesen og gemalen Anders Hedme havde inviteret familie og venner til deres søn Viggo Ottesen Hedmes konfirmation lørdag den 12. maj.
Kl. 10 var der konfirmation i Simon Peters Kirke på Amager, hvor familien bor.
- Festen holder vi hjemme med telt i haven. Vi bliver 80, og vi har knoklet i flere dage. Så nu håber jeg bare, der er nok mad og vin, men det skal nok gå, fortalte Camilla Ottesen til BILLED-BLADET, lige inden den store dag.
Lillesøster hjælper til
Ægteparret Camilla Ottesen og Anders Hedme har også datteren Viola på 11, og lillesøster har også taget aktivt del i konfirmationsforberedelserne.
- Ja, hun har blandt andet være med sin moster, min storesøster Maja ude at købe blomster til at pynte med, fortæller Camilla Ottesen.
Søndagsture til kirker
Familien startede for længe siden konfirmationsforberedelserne. Nemlig med søndagsture rundt til forskellige kirker.
- Vi er på en ”tour de kirke” og hører søndagsgudstjenester rundt omkring i byen som konfirmationsforberedelse, fortalte Camilla Ottesen til BILLED-BLADET i marts.
Og nu kom så endelig den store dag!
Se det fine foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.