25. sep. 2023
Af Christinna Braun

Ramt af uheld: Endnu en Robinson-deltager på hospitalet

Hold Nord i Robinson Ekspeditionen 2023. 
Hold Nord i Robinson Ekspeditionen 2023.
Foto: Viaplay Group
Endnu en Hold Nord-deltager i ”Robinson Ekspeditionen” måtte en tur på hospitalet.

I år kan det populære ”Robinson Ekspeditionen” fejre 25-års jubilæum, og 22 spændte og modige danskere stod fra start klar til at kæmpe om titlen som vinder af årets ekspedition.

Som dagene går, skrumper Hold Nord og Hold Syd ind. Både når de bliver stemt ud og manglen på mad.

Forholdene på øerne gør desværre også, at flere deltagere bliver ramt af udmattelse og sygdom og må en tur på hospitalet, og for Hold Nord er det uheldigvis anden gang, en deltager må forbi lægeklinikken.

I 4. afsnit af ”Robinson Ekspeditionen”, som sendes mandag den 25. september, er det Simon, der må tilses af en læge på grund af en voldsom infektion i kroppen.

- Det har resulteret i nogle hævede lymfer i lysken, så jeg ryger nok lige hurtigt på hospitalet og får kigget på det, fortæller Simon i mandagens afsnit.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-25/re-pgm2404-screengrabs_0023.png
Simon i Robinson Ekspeditionen 2023.
Foto: Viaplay Group

Beskeden om Simons sygdom chokerer og bekymrer naturligvis holdkammeraterne på Hold Nord, som netop har været igennem sammen tur med deltageren Johannes, der måtte tilses på grund af lavt blodtryk.

Johannes havde haft det dårligt i noget tid, og da holdet var på vej til øråd, gik det helt galt, fortæller han til SE og HØR.

- Det bliver bare værre og værre, og lige inden ørådet kollapser jeg. Jeg kan ikke stå på benene, men er stadig ved bevidsthed. Og så kommer der læger, der begynder at give mig drop, forklarer Johannes til SE og HØR.

- Jeg bliver båret op til ambulancen af nogle fra produktionen, fordi jeg ikke kan gå selv.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-25/re-pgm2404-screengrabs_0028.png
Johannes i Robinson Ekspeditionen 2023.
Foto: Viaplay Group

Johannes vender heldigvis tilbage til ekspeditionen og Hold Nord efter besøget på lægeklinikken.

Hvordan det går med Simon, Johannes og de andre deltagere, kan du se i ”Robinson Ekspeditionen”, som sendes hver mandag klokken 20:00 på TV3 og på Viaplay.

Læs mere om: