21. nov. 2016
Af Lone Vandborg
Mikkel og Linse Kessler har mistet deres mor Mopper
Linse Kessler og Ann Kessler.
Foto: AOP
Mopper, der er mor til Mikkel og Linse Kessler, er gået bort.
Mopper fra TV3s serie "Familien fra Bryggen" er gået bort mandag den 21. november kl. 18.25, det skriver eb.dk.
Ann-Patricia, som altid blev kaldt Mopper, blev 78 år.
Hun har været alvorligt syg i cirka et halvt år, og familien Kessler rykkede endnu tættere sammen for at pleje hende.
Men her til aften tabte Mopper kampen mod sygdommen.
Familien var hos hende
Både Mikkel Kessler og Linse Kessler skriver på deres Facebook, at familien var sammen med Mopper til det sidste.
Æret være hendes minde.