7. nov. 2017
Af Karina Didriksen

Mikkel Kesslers kæreste mistede barnet: Det har gjort os stærkere

Lea Hvidt.
Lea Hvidt.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Bloggeren Lea Hvidt afslører i TV3-programmet ”Til middag hos”, at tredje gang var lykkens gang, da hun og Mikkel Kessler i 2013 blev forældre til sønnen Romeo.

Mikkel Kessler og hans kæreste Lea Hvidt er forældre til to skønne børn, men parret måtte igennem en hård periode, før sønnen Romeo kom til verden i 2013.

Den 28-årige blogger Lea Hvidt fik nemlig to ufrivillige aborter. Det afslører hun tirsdag aften i TV3-programmet ”Til middag hos”.

- Første gang var i uge 11, lige inden nakkefoldsscanningen. Der var ikke sket noget, hvor jeg havde tænkt, at nu var den gal, der var bare noget i mit hjerte, der sagde, at jeg lige skulle tjekkes. Så fandt vi ud af, at hjertet ikke slog, siger Lea Hvidt i programmet, hvor hun er vært.

Blev ked af det

Ved andet forsøg mistede Lea Hvidt også barnet, men hun og den 38-årige bokser nægtede at give op.

- Jeg blev selvfølgelig ked af det, og der var en tid, hvor jeg lige skulle samle mig igen og komme på benene, siger Kesslers kæreste i ”Til middag hos” og tilføjer:

- Men Mikkel var god til at sige, at det var okay, og at vi bare måtte op på hesten igen, og det gjorde vi så. Hvis det har gjort noget, har det gjort os stærkere.

To dejlige børn

Tredje gang var lykkens gang, da parret for fire år siden fik sønnen Romeo. I 2015 blev de også forældre til datteren Rosa-Lia.

Den nye sæson af ”Til middag hos” kan ses på TV3 hver mandag til torsdag kl. 19.00. Lea Hvidt er vært tirsdag den 7. november.

https://imgix.billedbladet.dk/sh-511421.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: