Lisbeth Østergaard venter en dreng
Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen har været til scanning og der var ingen tvivl.
Den lille ny, der forventes at ankomme til foråret, er en dreng.
- Vi er superglade, fortæller Lisbeth Østergaard, der i forvejen er mor til Viggo, der kom til verden 13. april 2015.
Nyheden om barnets køn har parret valgt at dele på Lisbeths instagram-profil med tre søde billeder. BILLED-BLADET har fået lov til at bringe billederne.
Lisbeth og Ralf var helt sikre på, at de ville vide, hvilket køn, deres kommende baby har så snart som muligt, og nu har de altså svaret.
- Vi hørte hjertelyd og det var fantastisk. Det bliver man jo glad for.
Nyheden om, at det er en lillebror, der er i vente, er endnu ikke overbragt Viggo, der altså snart skal være storebror, men Lisbeth og Ralf har flere venner, der har to drenge, så Lisbeth spår, at der bliver gang i gaden fremover.