Lisbeth Østergaard tæller ned: Mor igen om to måneder
Til maj bliver TV3-værten Lisbeth Østergaard mor for anden gang, og både hun, manden Ralf Christensen og sønnen Viggo på knap tre år glæder sig inderligt.
Faktisk har Viggo taget storebrorrollen så meget til sig, at han agerer, som om baby allerede er her.
- Forleden morgen spurgte jeg, om jeg skulle sætte tre boller i ovnen, men så udbrød Viggo: ”Nej, fire. Også én til lillebror!” fortæller Lisbeth med et smil.
Børneværelset er snart klar
Hun og Ralf er ved at være fuldstændig på plads i deres nye hus på Amager, som de har gennemrenoveret.
- Vi mangler kun at forvandle et børneværelse til et fælles børneværelse, fortæller Lisbeth.
Husk, at BILLED-BLADET i denne uge har et stort festtillæg med alle billederne fra TV-GULD-festen: De glade vindere, de smukke kjoler, kærligheden, dansegulvet og alle de andre dejlige øjeblikke.