
Efter hjerteskærende sorg: Nu har Lea "Burger" Engelhardt Jakobsen født

Lea "Burger" Engelhardt Jakobsen og kæresten Mark Augstenborg kan endelig afsløre, at de er blevet forældre til en skøn lille dreng.
Det afslører de på Instagram søndag.
- 03.10.2025 vores Ollie, vores Lillebror, skriver de.
Den glædelig nyhed kommer efter, at de sidste år gik igennem enhver forældres værste mareridt.
Nærmest hele Danmark sendte kondolencer til Lea "Burger" Engelhardt Jakobsen, da hun og kæresten Mark mistede deres søn under fødslen i november sidste år.
- Livet er uretfærdigt💔🕊️ Med tunge hjerter og vores livs største mareridt og sorg, at vi skal skrive det værst tænkelige opslag vi nogensinde kommer til. Vi har mistet vores elskede lille dreng💔, skrev parret i november sidste år.
Det har derfor været en glædelig tid, siden de afslørede den nye graviditet - men også en tid fyldt med frygt for det uvisse.

Nu kan de endelig ånde lettet op og tage den skønne lille skabning med hjem.
Samtidig deler de også en række billeder af den lille dreng, der ser ud til at ligge trygt i sin fars arme.
Lykønskningerne vælter ind fra både fans og andre kendte, som har fulgt Lea og Marks utrolige sårbare og ærlige snak om tabet.
Selvfølgelig har det gode vennepar, Geggo og Cengiz, været inde at kommentere, men også andre kendte såsom Frederik Haun og Elisa Lykke har været inde for at sende kærlige tanker til den lille, nye familie.
