Deltagerne er skuffede over Jakob Kjeldbjerg: Det kan du gøre bedre
I aftenens afsnit af TV3-programmet ”Robinson Ekspeditionen” lægger deltagerne bestemt ikke skjul på, at de er skuffede over én særlig ting fra deres ekspeditionsleder, Jakob Kjeldbjerg.
Forud for aftenens strid havde flere af deltagerne nemlig set frem til at vinde et måltid mad, så de kunne få fyldt maven godt op.
Sandheden er dog, at man i ”Robinson Ekspeditionen” sjældent får noget forærende, og konkurrencens præmie var derfor – til nogens skuffelse – nærmere end håndsrækning, der dog på sigt ville kunne gøre det lettere for deltagerne at skaffe mad på egen hånd.
– Der er sikkert nogle af jer, der forventer, at præmien i dag er et kæmpestort måltid. Ej. 25 år med ”Robinson Ekspeditionen”. Til gengæld går vinderen herfra med et kæmpestort fiskenet, siger Jakob Kjeldbjerg i aftenens afsnit, hvilket får Nour fra hold Syd til at udbryde:
– Du kunne godt have gjort det lidt bedre, hvorefter Louise fra Hold Nord erklærer sig enig.
– Jeg bliver sgu lidt skuffet, da jeg ser, at der kun er et fiskenet på højkant, siger hun, hvorefter hun med et smil på læben udbryder overfor sin ekspeditionsleder, at det må han altså kunne gøre bedre til næste gang.
Jakob Kjeldbjerg letter dog hurtigt stemningen, da han afslører, at der desuden vil blive leveret et kilo fisk på vinderstranden den efterfølgende dag.
Sejren gik, efter en intens strid, til hold Nord, der kunne vende hjem til øen både en sejr og et fiskenet rigere.
Du kan se ”Robinson Ekspeditionen” hver mandag klokken 20:00 på TV3 og på Viaplay.