Dansk grineflip i VM-studiet
Den tidligere danske håndbold-stjerne og nuværende tv-ekspert, Joachim Boldsen, fik et herligt grineflip på direkte tv, da han var i aktion i det norske VM-studie.
Da der blev stillet om til Norges førende håndbold-VM reporter Ole Erevik på spillernes hotel i Egypten, faldt snakken på de maveproblemer, som blandt andre superstjernen Mikkel Hansen og TV 2-værten Morten Ankerdal har været ramt af.
Joachim Boldsen fik masseret lattermuskler
Erevik fortalte levende og meget malerisk om de maveproblemer, som har været meget omtalt de seneste dage ved VM i håndbold i Egypten.
Maden på det egyptiske VM-hotel har tilsyneladende fået maverne til at rumle ekstraordinært meget for mange, som har været gæster ved buffeten, og både spillere og tv-medarbejdere har haft ondt i mellemgulvet.
Umiddelbart er dette tema overhovedet ikke morsomt, men når man som norske Ole Erevik lever sig helt ind i fortællingen, så er der en risiko for, at modtagerne får masseret deres lattermuskler.
Grineflip i studiet
Danske Joachim Boldsen, som er ekspert i det norske TV3-studie, knækkede i hvert fald helt sammen af grin, og også værten i studiet grinede i den direkte udsendelse mandag aften
Det var især, da Erevik fra hotellet i Egypten fortalte, at han var nervøs for, hvad der kunne ske, hver gang han mærkede sin mave rumle, at han fik sine kolleger i Norges VM-studie til at grine.
Du kan se det sjove klip fra norsk tv i dette link fra TV3 sporten.