Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard nød sjov aften, da noget afgørende gik op for dem
For tiden kan seere se skuespillerne i Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard i serien ”Kald mig far”.
De kan foruden en rolle i serien også kalde sig for idémændene bag den.
Serien følger Emil, spilles af Alex Høgh Andersen, hvis mor Helle forelsker sig og bliver kærester med Emils bedste ven Viktor, spilles af Magnus Haugaard.
Akkurat som i serien er Alex Høgh Andersen og Magnus Haugaard bedste venner.
Og det var da også i et venskabeligt lag, at idéen til serien pludselig ramte dem. Selv om de ikke er hundrede procent enige om, hvordan det foregik.
- Vi har forskellige versioner, men begge versioner starter i hvert fald med druk, begynder Magnus Haugaard.
- Vi sidder og drikker gin og tonic i corona-land. Så er der noget med, at vi tager lidt pis på hinanden. Som bedste venner jo gør. Det var noget med, at jeg ikke er uddannet skuespiller, og det er Magnus. Han har et flot diplom fra Aarhus, følger Alex Høgh Andersen op.
-Det er ikke den version, jeg kan huske, men det er så, hvad det er, bryder Magnus Haugaard ind og fortsætter:
- Bottomline er, at Alex er ældre end mig, og jeg er yngre end Alex, men jeg spiller altid roller, der ældre end mig selv. Og Alex spiller som regel roller, der er yngre end han selv er. Det bliver jeg drillet med af Alex.
Det er altså omtrent nu, at drillerierne udvikler sig til, hvad der viser sig at være en god idé.
- Så tror jeg på et tidspunkt, jeg får sagt: ”Det ender med, at jeg skal spille din far”. Så kigger vi på hinanden igennem en alkoholdøs og siger, at der var et eller andet der. Så drak vi videre. Men hen ad dagen efter skriver jeg et par linjer og sender til Alex, fortæller Magnus Haugaard.
- Så skrev jeg tre linjer tilbage, og så fandt vi ud af: ”Hvad sker der, hvis din bedste ven bliver kærester med din mor?” og noget med en ide om, at vi i sidste episode skulle have den ene ven til at sige til den anden, at jeg vil have, du begynder at kalde mig far. Det var et sjovt udgangspunkt, følger Alex Høgh Andersen op.
- Det var et sted at arbejde sig hen imod, konkluderer Magnus Haugaard.
De indrømmer dog, at det måske ikke var den mest almindelige måde at begynde arbejdet med en tv-serie på.
- Så det vi gjorde, som serien bærer præg af, er, at det var i den helt forkerte rækkefølge. Normalt finder man på titlen til sidst, men vi fandt på titlen først, fortæller Alex Høgh Andersen.
Og sådan blev de spæde spadestik til ”Kald mig far”, som kan ses søndage på TV 3 og Viaplay, altså til