X Factors Sofie Linde i tårer af helt speciel årsag
Sofie Linde har masser af succes både professionelt og privat i denne tid. Forleden blev hun hyldet i K.B. Hallen, hvor hun på scenen fik prisen som ”Årets TV-vært”. Da hun skulle modtage statuetten, havde hun svært ved at holde tårerne tilbage og kunne ikke undgå at få våde øjne.
Sofie Linde vildt glad
Med statuetten i hånden kiggede hun ud over de mange mennesker i K.B. Hallen og forsøgte at holde en kort og god takketale.
- Nu bliver jeg helt rørt, tusind tak, det er jeg helt vildt glad for, lød det fra Sofie, før hun kom med en slags forklaring på, at hun lod glædestårerne trille frit.
Sofie Linde og Joakim til fest
- Jeg er blevet mor, så jeg er ikke så god til sådan noget her, kom det fra Sofie, der blev mor til datteren Trine i februar sidste år.
Sofie Linde var i øvrigt til prisfest med sin mand, Joakim Ingversen. Sammen med ham vandt Sofie endnu en pris til Zulu Awards. Parret vandt Zulu-prisen for ”Årets webstar”. Det var en særlig pris, de var nomineret til for deres sjove og ærlige Instagram-videoer.