X Factor-Kári lykkelig: Skal være far igen
Færøske Kári M. Fossdalsá er en af de ni deltagere, der er gået videre til liveshows i ”X Factor”.
Han er et godt sted i livet, hvor han er i gang med at følge sin drøm, og så skal han være far for anden gang.
Gravid kæreste
Kári M. Fossdalsá og kæresten Áshild har i forvejen datteren Karin Sofía på fire år.
Snart udvides familien med endnu en pige.
- Min kæreste er gravid. Hun har termin sidst i april, så det er lige efter X Factor. Vi forventer en pige mere. Det er fedt. Det er så dejligt, fortæller han til BILLED-BLADET.
Væk fra familien
Kári M. Fossdalsá bor normalt i Aalborg, men han har været nødt til at flytte til Københavns området i forbindelse med sin deltagelse i ”X Factor”.
Heldigvis er det en beslutning kæresten Áshild og datteren Karin Sofía bakker op om.
- Det er træls at være væk for dem, men det er en udfordring, som jeg skal kæmpe mig igennem. De støtter mig 100 procent, og de er glade for, at jeg gør det her, fordi det har været en drøm for mig altid at lave musik, og det er måden at gøre det på, fortæller han.
”X Factor” kan ses fredag den 25. februar klokken 20.00 på TV 2.