X Factor-finale: Det skal deltagerne synge
Der er nu kun tre deltagere tilbage i "X Factor".
Fredag skal Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Simon & Marcus forsøge at synge sig til titlen som vinder af "X Factor" 2021.
Gæst på scenen
Forrige fredag måtte Dan Laursen og Lucca vinke farvel til muligheden for at vinde "X Factor", da de blev sendt hjem i semifinalen. I finalen står de tre tilbageværende finalister klar til at kæmpe for den prestigefyldte titel.
Scenen skal de dele med den danske musiker Drew Sycamore, der skal synge sit hit "45 Fahrenheit Girl".
- Jeg er utrolig beæret over at stå på X Factor-scenen. Det er en scene, hvor der altid har været meget på spil og masser af svedige håndflader. Så mon ikke også jeg får lidt sommerfugle i maven. Jeg glæder mig til at fyre den af med min nye single "45 fahrenheit girl" foran hele Danmark og ikke mindst se finalisterne optræde og give den alt de har!, siger hun.
De skal de synge
Nikoline Steen Kristensen, Solveig og Simon & Marcus skal synge hele tre gange i finalen. Først en sang som deres dommer har valgt, dernæst en sang sammen med en dansk artist og slutteligt deres egen vindersang.
Dommerens valg:
Nikoline skal synge "Fly Away" af Tones and I
Solveig skal synge "They Won't Go When I Go" af George Michael
Simon & Marcus skal synge "Sexy And I Know It" af LMFAO
Duetter:
Nikoline Steen Kristensen og Michael Falch skal synge "Nær/ I et land med høje bjerge"
Solveig og Phlake skal synge "Slip Away/ Angel Zoo"
Simon & Marcus og Thor Farlov skal synge "Mansion/ Alene".
Fredag 9. april bliver årets vinder af "X Factor" kåret, når finalen sendes på TV 2 klokken 20.00.