Wafande reddede hunden og brækkede fingrene
Da TV 2, Røde Kors og Coop fejrede kulminationen på ”Smid tøjet"-indsamlingen med et stort gallashow i Glassalen i Tivoli i København i weekenden, var musikeren Wafande blandt de mange gæster.
Wafande, der blandt andet er kendt fra "Toppen af poppen", fulgtes med Mikkel Andreas Nuplex Thomsen fra det nye projekt Black Dylan.
Musikeren fortalte om sit forhold til genbrugstøj, og så kunne han også berette, at han for nyligt måtte lægge sig imellem i et hundeslagsmål.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
– Jeg finder især hatte i genbrugsbutikker, og jeg er selv god til at rydde op i mit walk-in closet. Min gamle basketball-t-shirts vil jeg dog altid gemme, sagde Wafande, som var kommet til skade med hånden, da han skulle redde sin franske bulldog, Bobby Brown fra et sammenstød med en ulvehund.
– Jeg ramte jorden, og fingrene bøjede den forkerte vej og er brækkede, fortalte musikeren.
LÆS OGSÅ: Mille Dinesen og Wafande i musikvideo for Smid tøjet