Vild regel gør sig gældende, når sangene skal udvælges til Vild med dans
Der er garanteret både fest og farver, hver gang ”Vild med dans” slår dørene op til endnu en fredag i dansens tegn.
Men hvordan udvælges musikken egentlig til parrenes danse? Og må de selv vælge?
Det svarer TV 2 på i en artikel om ”Vild med dans”.
Her skriver de, at de professionelle dansere sender to tre bud på musik til hver dans. Buddene sendes til produktionens musikansvarlige – herefter skal også The Antonelli Orchestras kapelmester, Claes Antonsen, med i udvælgelsen, for at finde ud af om kan det fungere.
Se hele TV 2s svar på, hvordan musikken udvælges, herunder.
”Til hver dans sender de professionelle dansere to-tre bud på musik til produktionens musikansvarlige, i prioriteret rækkefølge.
Herfra er det den musikansvarliges opgave at tjekke alle numre igennem, for at sikre at musikken ikke har været med i ‘Vild med dans’ de seneste år.
Derefter holdes et ugentligt møde med Claes Antonsen, kapelmesteren i The Antonelli Orchestra. Her besluttes det, om et givent nummer vil fungere i programmet.
Hvis ikke det er tilfældet, kommer de professionelle dansere med nye musikbud.
Derfor er det altså ikke altid sikkert, at danseparrene får opfyldt deres førsteprioritet. Men de har altid selv indflydelse på, hvilken musik de danser til.”
Læs mere om "Vild med dans" herunder.