Vild med dans-vindere: Tak for al jeres kærlighed
- Jeg har slet ikke rigtig forstået det. Jeg har virkelig oplevet så meget i mit liv, men det er er det vildeste!
Sådan lød det fra skuespiller Sofie Lassen-Kahlke, da hun i Forum Horsens stod med trofæet, der for altid vil være beviset på, at hun- sammen med Michael Olesen – er vinder af ”Vild med dans” 2017.
Hendes dansepartner Michael Olesen var lige så oven ud lykkelig.
I så mange år har en sejr stået som det ultimativt største for ham- og nu lykkedes det endelig.
- Det er så vildt at mærke al den kærlighed her i salen, fortalte Michael Olesen, der var rørt til tårer over den opbakning, han kunne mærke fra salen.
- Jeg er dybt taknemmelig. Dans er kærlighed, livsglæde og min store passion, så jeg fortsætter med at danse med lige så stort engagement.
- Det har været fantastisk at lære Sofie at kende. Hun er skøn, sjovt og en super fighter, jublede en glad Michael Olesen.
Både Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen havde støtte i salen fra deres private partnere.
Og Sofies mand, Hans Poul Petersen, og Michael Olesens kæreste Joan Divine var pavestolte af deres dygtige partnere.