12. mar. 2017
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-stjernen Sarah Mahfoud klar til ny boksekamp

Sarah Mahfoud
Sarah Mahfoud
Foto: Hanne Juul
Til sin første kamp som professionel vandt Sarah Mahfoud efter 29 sekunder. Nu er hun klar til næste kamp.

Da Sarah Mahfoud i efteråret deltog i ”Vild med dans”, som hun vandt sammen med Morten Kjeldgaard, fik bokse-promoter Mogens Palle øje på den 27-årige amatørbokser.

Så efter ”Vild med dans”-sejren kom Sarah Mahfoud i stald hos Mogens Palle, og i februar boksede hun sin første kamp som professionel.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-62955_0.jpg
Foto: Hanne Juul

Efter 29 sekunder havde hun vundet over tjekkiske Petra Podraska, og nu er Sarah Mahfoud klar til kamp nummer to som professionel.

- Ja, jeg skal bokse den 2. april i Gilleleje til Nordisk Mesterkab. Jeg kan ikke deltage i selve mesterskabet, men jeg får en professionel kamp, fortæller Sarah Mahfoud til BILLED-BLADET.

Tøjet pænere i "Vild med dans"

- Men det er stadig fluevægt, så jeg bliver på de 56 kilo. Og så er det lidt sjovt, at jeg faktisk er nordisk mester, indtil der bliver fundet en ny ved stævnet, som jeg så ikke kan deltage i, fordi jeg er blevet professionel.

Sarah Mahfoud glæder sig til kampen. Drømmen er at komme til at leve af boksningen, men foreløbig har hun stadig sit job som social-og sundhedshjælper, som hun også er glad for.

Kæresten Patrick Frantzen, som Sarah Mahfoud bor sammen med i Gilleje, støtter sin kærestes boksedrømme.

- Men jeg kunne nu bedre lide tøjet i ”Vild med dans”, griner han.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-50248_0.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: