Vild med dans-stjernen Özlem Cekic fik den skønneste oplevelse, da hun kom op af dansekælderen
Det var en jublende glad Özlem Cekic, der fredag 10. november sammen med sin dansepartner Thomas Evers Poulsen gik videre til semifinalen i ”Vild med dans”.
Først måtte de gennem en omdans mod Sebastian Bull og Asta Björk, men det lykkedes dem at danse sig videre i konkurrencen.
Nyt tiltag
Nu knokler parret løs for at blive klar til semifinalen, der – på grund af en fodbold EM-kvalifikationskamp, afvikles lørdag 18. november.
Udover en slowfox sammen skal Özlem Cekic danse en dans med nydanseren Fredrik Trudslev, mens nydanserne Mette Sommer og Kasper Fisker skal danse sammen udover dansen med deres professionelle partner.
Et helt nyt tiltag i Vild med dans.
Glædelig overraskelse
Derfor træner Özlem Cekic næsten i døgndrift, men fik forleden en glædelig overraskelse, da hun kom op fra kælderlokalet på Østerbro.
”Først i går opdagede jeg, at der var kommet julelys på gaderne. Jeg bruger stort set al tiden i en dansekælder i øjeblikket. Ved ikke om I har opdaget det, men jeg er med i semifinalen i ”Vild med dans.”, skriver hun på Instagram.
Du kan se opslaget her.