25. okt. 2020
Af Helle Skram de Fries

Vild med dans-stjerne skal alligevel ikke giftes

Janus Bakrawi.
Janus Bakrawi.
Foto: Krestine Havemann
Den 45-årige skuespiller Janus Bakrawi og hans forlovede har droppet af gifte sig.
For et par måneder siden kunne skuespiller Janus Bakrawi fortælle, at han havde friet og fået ja fra kæresten, 38-årige Kira Møller.
Nu er planerne om at gifte sig aflyst. Efter at have kendt hinanden i tre år er parret nået frem til, at de ikke vil det samme med deres liv.

Ting vi ikke er fælles om

- Der er kommet ting frem, som vi ikke er helt fælles om. - Derfor er vi – i fred og fordragelighed – blevet enige om, at vi ikke skal giftes, fortæller Janus Bakrawi til BILLED-BLADET. - Forholdet er sluttet helt fredeligt, og vi taler stadig sammen.

For mange kompromiser

- Vi fandt ud af, der skulle indgås for mange kompromiser, og det ønsker vi ikke, tilføjer skuespilleren, der i øjeblikket deltager i ”Vild med dans” sammen med Karina Frimodt.
https://imgix.billedbladet.dk/20201009_hjp9699.jpg
Foto: Hanne Juul
- Jeg har det ok, men er glad for jeg er med i ”Vild med dans”. Det tager noget fokus. - Og så er det dejligt at se Karina hver dag. Hun er en dygtig danselærer, og hun er også fin at tale med, fortæller Janus Bakrawi.
https://imgix.billedbladet.dk/20200908_hjp8903.jpg
Foto: Hanne Juul
- Vi er meget åbne og ærlige overfor hinanden.

Dans udtrykker følelser

- Og så er dans også en god måde at udtrykke følelser på, tilføjer skuespilleren, der sammen med sin dansepartner lagde sig på førstepladsen i ”Vild med dans – Knæk Cancer” fredag 23. oktober.
https://imgix.billedbladet.dk/20201023_hjp9142_1.jpg
Foto: Hanne Juul

En dejlig overraskelse

- Det var en stor – og meget dejlig, overraskelse. Jeg kunne SÅ godt tænke mig, at Karina i år kan fejre sit 10 års ”Vild med dans”-jubilæum med sejr.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det kan ske, lover Janus Bakrawi.

Læs mere om: