Vild med dans-stjerne er blevet single
I 2017 dansede han sig ind i ”Vild med dans”-semifinalen sammen med Karina Frimodt.
I dansestudiet havde Daniel Svensson trofast støtte af sin kæreste Julie Bødker.
Nu har parret, ifølge B.T., valgt at gå hver til sit efter otte år sammen.
En fantastisk støtte
- Vi var langsomt holdt op med at fungere som kærester, så vi har valgt at sætte hinanden fri, fortæller Daniel Svensson til BILLED-BLADET.
36-årige Daniel Svensson, der er håndboldekspert på TV 2, har været gennem to hårde cancerforløb.
- Julie har været en fantastisk støtte, og vi er stadig rigtig gode venner, fortæller Daniel Svensson og forklarer:
- Efter min cancersygdom har jeg haft en masse ting, jeg gerne ville nå. Når man har haft en livstruende sygdom, bliver man bange for ikke at nå det. Og jeg er jo stadig i risiko for at få tilbagefald, så jeg har haft fart på.
Flytter hjem til København
Den tidligere håndboldspiller har boet i Aalborg sammen med sin kæreste, men flytter nu tilbage til Nørrebro i København, hvor han er født og opvokset.
- Julie flytter også til København, hvor jeg kommer til at bo tæt på min lillesøster, min lillebror – og mine forældre. Det er rigtig hyggeligt.